Ungeløftet

Hvordan hjælper vi 1000 unge i Randers i job eller uddannelse? I Randers står ca. 1000 unge mellem 18 og 29 år uden for både arbejdsmarked og uddannelse. Det er næsten hver tiende ung – mennesker med drømme, potentiale og behov for retning. Vi har gode indsatser, men vi skal videre – og vi skal gøre det sammen.  

Jeg foreslår: 

 ✅ Et fast mentorkorps af frivillige og fagfolk, der tilbyder 1:1-støtte og netværk. 

✅ “Rugekasser” med tid og ro for unge i overgang til job eller uddannelse. 

✅ Fleksible forløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes liv – ikke systemets skabelon. 

✅ Flere lærepladser, praktikpladser og nyttejobs, skabt i samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. 

✅ Målrettet støtte til unge med diagnoser og psykiske udfordringer. 

✅ Et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor forskellighed ses som en styrke. Lad os samle en unge-taskforce med unge selv, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund – med ét mål: At få de 1000 unge godt i gang. Nu. Vi må ikke overlade deres fremtid til tilfældigheder. 

Vi skal tage ansvar – og give dem en reel chance.

Retfærdig fordeling

Vi skal have et retfærdigt udligningssystem, som er overskueligt og gennemsigtigt, så kommuner som Randers kommune ikke år efter år skal skære i velfærden, fordi kommunen har mange på overførselsindkomster. 

Som systemet er nu, bliver Randers kommune straffet for noget, kommunen har meget lidt indflydelse på. 

I mellemtiden bliver andre kommuner rigere og rigere, kan sætte skatten ned, bygge og renovere, have langt højere velfærd, bedre skoler osv. Vi bor alle i Danmark, og fordelingen skal være lige.

Bedre ældrepleje

I Randers kommune har vi mange dygtige medarbejdere i ældreplejen – og flere plejehjem leverer høj kvalitet hver eneste dag. Men hjemmeplejen halter. Der er store forskelle på kvaliteten, for få faste teams og alt for mange ufaglærte afløsere. Ældre borgere oplever utryghed og mangel på kontinuitet. Det er ikke værdigt. Det vil jeg ændre.

 ✅ Jeg vil kæmpe for faste plejeteams, så de ældre møder kendte ansigter og føler sig trygge.

 ✅ Jeg vil arbejde for flere SOSU-elever og bedre arbejdsvilkår, så vi kan tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. 

✅ Og jeg vil sikre, at ny teknologi aldrig erstatter omsorg – men bruges med omtanke og med borgerens behov i centrum. 

✅ Frit valg 

 Vi skal bygge videre på det, der virker – men vi skal turde sige det højt, når noget halter. Værdighed er ikke noget, vi kan spare os til. Det er noget, vi skal vælge – med vilje og med varme. 

 For en ældrepleje, vi kan være stolte af i Randers.

Bedre veje for din sikkerhed

Huller i vejene efter frost udgør en fare for både trafikanter og køretøjer. Derfor skal vi prioritere en bedre vedligeholdelse af vejene i Randers Kommune – særligt i landdistrikterne, hvor bilister ofte må køre slalom for at undgå skader. Et godt eksempel er Udbyhøjvej efter Tvede, hvor strækningen mod Øster Tørslev er præget af dybe fordybninger i asfalten. Også vejene omkring Assentoft lider under omfattende slid. 

Kommunen afsætter årligt ca. 60 mio. kr. til vedligeholdelse og renholdelse af 1.100 km kommunale veje, stier og belægninger samt vinterbekæmpelse, pleje af grønne områder, vandløb og naturarealer. De mange private veje er dog fortsat ejernes ansvar. 

En mulig løsning kunne være at etablere en vedligeholdelsesfond, hvor ubrugte midler kan overføres til fremtidige vejprojekter. 

For at forbedre forholdene foreslår jeg følgende initiativer: 

✅ Sikre skoleveje, vores børn skal være sikre når de går til og fra skole, cykler eller bringes i skole.

✅ Udvidet borgerinddragelse: En platform, hvor borgere kan indberette kritiske vejstrækninger. Dette findes allerede via appen Giv et praj, men kendskabet til den er begrænset. 

✅ Strategisk prioritering: En klar strategi, der vægter trafikmængde, slitage og sikkerhed frem for geografisk placering eller politisk pres. 

✅ Langsigtede investeringer: En omlægning af dele af budgettet til en vedligeholdelsesfond, så vejprojekter kan planlægges bedre. 

✅ Tidlig reparation af skader: Huller og revner bør udbedres, inden frostperioden begynder, for at forhindre yderligere nedbrydning af vejbelægningen med kvalitets asfalt og et stabilt underlag for at forhindre vand i at trænge ned og skabe frostsprængninger. 

 ✅ Samarbejde med erhvervslivet: Virksomheder, der nyder godt af specifikke vejforbedringer, kunne bidrage økonomisk til relevante projekter.

 ✅ Bevarelse af infrastruktur i landdistrikter: Installation af chikaner på små veje for at begrænse tunge køretøjer og dermed mindske sliddet. Redningskøretøjer vil naturligvis være undtaget. 

 Lad os tage ansvar for bedre veje – for trafiksikkerhedens skyld!

Klimasikring og Flodbyen

Flodbyen Randers er et af Danmarks mest ambitiøse byudviklingsprojekter, der kombinerer byudvikling med klimatilpasning og forbedret infrastruktur. Projektet omfatter udviklingen af nye byområder langs Gudenåen og Randers Fjord, hvor der skabes plads til boliger, erhverv og rekreative områder. 

En central del af Flodbyen er etableringen af Klimabroen, en ny vejforbindelse over Randers Fjord, der skal aflaste den eksisterende Randers Bro, forbedre trafikafviklingen og beskytte byen mod oversvømmelser. Broen vil have to spor i hver retning samt cykelsti og fortov, og den forventes at reducere trafikken på Randers Bro med næsten halvdelen. 

Klimabroen er også en forudsætning for realiseringen af Flodbyen, da den giver ny vej adgang til havnepieren og sikrer de nye udviklingsområder mod oversvømmelser. For mere information om projekterne og kommende arrangementer kan du besøge fremtidensranders.dk og flodbyenranders.dk.

En grønnere fremtid - med borgerne i centrum

Jeg mener, at vi skal tage ansvar for klimaet og fremtidige generationer. Vedvarende energianlæg som Solceller, Vindmøller og Geotermi er nødvendige for den grønne omstilling – og de skal placeres klogt og med respekt for både natur og mennesker. 

Grøn omstilling skal ikke presses ned over hovedet på lokalsamfund, men skabes med dem. Jeg arbejder for ægte borgerinddragelse – gennem høringer, VVM-processer og dialog – så vi sammen kan finde løsninger, der både gavner miljøet og vores lokale livskvalitet. 

Samtidig skal vi tænke i bæredygtighed i den eksisterende bygningsmasse. Over halvdelen af boligerne i Randers har dårligt energimærke – det kan og skal vi forbedre. Energirenoveringer skaber både besparelser og klimaforbedringer, og vi bør støtte op om grønne forbedringer, såsom fjernvarme i boliger, skoler, institutioner, idræts haller og erhverv mv. 

Den grønne omstilling er ikke kun nødvendig – den er en mulighed for at skabe arbejdspladser, styrke fællesskabet og sikre et sundt miljø. Men det kræver lokal forankring, ordentlig planlægning og politisk vilje.  

Jeg kæmper for, at Randers går forrest – grønt, ansvarligt og med borgerne i hånden.

Lokale hænder til lokale job

I Randers Kommune har vi masser af dygtige mennesker – men alt for mange står uden for arbejdsmarkedet, mens lokale virksomheder skriger på arbejdskraft. Det giver ingen mening. 

Vi skal tænke lokalt: Flere job bør besættes af borgere inden for kommunegrænsen. Det kræver, at vi gør en målrettet indsats for at finde og opkvalificere de talenter, vi allerede har her i Randers – både unge, ledige og dem, der vil skifte spor. Vi skal samarbejde tættere med erhvervslivet, jobcentret og uddannelsesinstitutionerne. Det handler om at matche mennesker med muligheder. Uddannelse, kurser osv. eller et forløb i digital kompetence kan gøre hele forskellen. 

 Når vi styrker den lokale arbejdskraft, styrker vi også fællesskabet, tilknytningen til lokalområdet, og vi mindsker behovet for at hente arbejdskraft udefra. 

 Randers har potentialet. Lad os bruge det – lokalt.